Kakofoni
Der vil altid være en tom stol, der hvor du sad For du skulle ud, ud i livet, ud at blive væk Men du kom aldrig tilbage Var det det, du mente, du skulle nå? Var det det liv, du mente, du skulle have? Og i lokalet klinger ”Husk at blive til noget men også til nogen” hult nu Der høres kun en kakofoni af bristede drømme og en fremtid uden dig Nu kan jeg aldrig tage tilbage til det sted, hvor jeg var de tre bedste år af mit liv Som en svag erindring fra et andet liv Af frygt for at køre under den bro hvor du hang Alt bliver lydløst Alt bliver mørkt Vi er alle monstre og helte Alt bliver tavst Alt det drukner Vi er alle små lysglimt Der vil altid være en tom stol der hvor du sad Hvorfor – hvorfor? "I think all of us are always five years old in the presence and absence of our parents.”, Sherman Alexie
Submitted by MetalElf — Jun 21, 2026
Vi er alle små lysglimt og parenteser Molekyler der glider gennem universet Sind mod sind Livet levet Med historier du ikke vil tro Dig mod dig Livet levet Med historier du ikke vil tro på Vi er alle små lysglimt og parenteser Molekyler der glider gennem universet Nogen lyser mere end andre Men i sidste ende ender vi alle samme sted En skygge passerer lydløst på trappen Aktivistrummet vil altid have en snert af død Byrde Bånd Åg Vi har alle været nogens børn, og er det endnu Og vi er det endnu Vi har alle haft en mor der kiggede forelsket ned på os
Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026