Lykke
Nød du freden, da den var der Da din røst malede farver i luften Indbudt af morgenrødens glød Idyllisk ro og harmoni Smagte du på livets frugter Da de hang lavt på træet Det friske kød modnet i tryghed og ro Saftigt som uvidenhedens salighed Fik du sunget med på verset i livets melodi På vej over det store crescendo Da du var omkvædet i nuets symfoni Og der var mange vers endnu Elskede du høj og lav, fremmed og nær Da du havde årsag dertil Udtrykte du fryd, fornøjelse og lykke Da du vandt i livets spil Beskuede du himlen, blå som det rene hav Da den var skyfri blot en stund Løftede du øjnene fra monotoniens favn Før du forliste og stødte på grund Tordenbrag og lynild rev freden itu Og livets dybe smerter gjorde tristessen til gru For alle løfter om livsglædens utopi Var blot feberdrømme malet af en ung fantasi
Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026
I smertekryber vi gennem det endelige Og jeg er ej forundt en plads ved nadverens bord Men se, dybt i den dis, der slører dine øjne En grel illusion,der er skøn Som alle fantasmer Hør, mellem de tordenskrald, hvor alt forgår i et orgie af rå magt, de grin som nu engang lyder Mærk, under angstens sved og dødsdriftens begæri ennuiens favn, Det der kun kan mærkes Find, om du kan, bag den fæle råddenskab Den søde duft af frihed Husk, tungsindighed til trods På dit næste morgengry Og vid, mod al intuition At det altid kan blive værre Og det er lykke Og det er lykke Og det er lykke Og det er lykke Og det er lykke Og det er lykke Og det er lykke Og det er lykke Og det er lykke Og det er lykke Og det var lykke
Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026
Vi skal nyde livet som aldrig før Som den gængse mand Vi skal vandre i bakker og frodige lunde I det ganske land Blændet af solen og den nære horisont Hvor intet Ƞernt os forstyrrer Mellem tæerne, græs, kort og grønt Her hvor hyggen vi dyrker Vi skal fare mod eksotisk jord Så snart vor glansbillede falmer Isoleret fra de fremmedes besvær Under fremmede palmer Vi skal drukne vore sorger i utallige glas Og skråle og danse som vi plejer Alle bønner om hjælp og empati og omtanke, af vejen vi fejer Vi har det fint, her bag i flyet Hvorfor føle noget ægte Når vi kan grine og græde i flok Og synge, smile og feste? Vi har det trygt, i vor fælles virkelighedsflugt I en kuffert fyldt med intet Kom, lad os hæve vor glas For vor idyl, forloren og opdigtet Vi har det så pænt, i vor nydelige illusion Som vi har opbygget sammen Lad os stå op til endnu en dag Hvor alt er fryd og gammen Vi har det fint her
Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026
Farvel til tiden som var De stunder som vi aldrig får igen Den tunge luft mellem du og jeg Du var min, og jeg din ven Vi lod nuet forsvinde mellem vore fingre Druknet i støj og ideologi Forstummet er nu tankerne og larmen Tilbage er nu blot min apati Farvel til et liv i skruetvinge Som kunne have rummet så meget Havde vi blot bevidnet solens glød Før den falmede og blegnede Farvel til havets utrættelige bølgeskvulp Og dets langstrakte strandes vidder Godnat til skovens fuglefløjt Grønne trætoppe og stier Farvel til freden, der viste sig i glimt Farvel til den lykke, vi hurtigt fik glemt Farvel til det velbehag vi sjældent undte os selv Jeg finder vel mit smil igen når livet går på hæld
Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026