Livslede

Instrumental

Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026

Som en dråbe i et stormombrust hav Som et græsstrå i den isnende vind Som den kolde ligegyldighed i et passerende blik Vil vi alle mærke hvor små vi er Som frostens faste greb om livets evindelighed Som et minde af papir som brændes ihjel Som høstens kulde når solen føres bort Vil vi alle kende ensomhed Tomgang og tomhed Afsondret og uden fred Forvildelse i indbildt kærlighed Livets mening findes intet sted Kun tomme løfter om håb og glæde Vildfaren alene i livets storm Som forladt i isolationens endeløse malstrøm Langt borte fra lysets varme For evigt gribende efter håbet, så fjernt Intet lys i tågen Ingen stemme i mørket Glemt i evighedens monotoni Gudsforladt på rejsen mod døden Som en dråbe i et stormombrust hav Som et græsstrå i den isnende vind Som høstens kulde når solen føres bort Vil vi alle kende ensomhed

Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026

Jeg skriger i afmagt over selve din esksistens Denne verden du har skabt for mig, er ren, usødet smerte Jeg væmmes i forbitrelse over alt du har forvoldt Et liv i underdanighed og mindreværd Jeg afskyr din kvalmende defaitisme Some har affødt denne apati Min eneste genkendelige tanke er misantropi Et had som brænder med utænkelig kraft Lad mishagets flammer opsluge dit væsen, Lad intet forhindre min hævnagt Som tusind skalpeller dissekerer løgne og blotter et indre af råd Selvhad – dybets mørke Sjælefred – en drøm gemt bag dis og tåge Selvhad – mishagets flamme Sjælefred – livets ophør En gru, en brat opvågning Fra foragtens blindende slør I refleksionen, en sandhed Om fjendtlighed som aldrig dør Fanget i frygtsomhedens gab Undertrykt realitet og illusion Lad nu sløret falde Leden flyder i dryppende blod Selvhad – dybets mørke Sjælefred – en drøm gemt bag dis og tåge Selvhad – mishagets flamme Sjælefred – livets ophør At leve er at lide At overleve er at finde mening i lidelsen I selvhad Væk mig fra disse feberdrømme Med udsigt til frelse og fred Tro og håb er kun slør foran mit selvhad Min selvforagt

Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026

I min trance dvæler jeg i fred Og drømmer om stjernernes tomhed Om det ensomme hav Og en frihed fra tvivlens tårer Når natten banker på Søger jeg trøst i mørkets kærtegn I lysets velsignede fravær Og skyggernes omfavnelse Når smertens blide kys rammer mit sind Finder jeg frelse i søvnens eftergivenhed En stund, adskilt fra larmen Og stemmernes evindelige plagen I min trance dvæler jeg i fred En silhuet af liv i sort og grå Lad mig aldrig igen se dagens lys Lad mig aldrig igen se dagens lys

Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026

Jeg står forladt på randen af afgrundens dyb Og længes efter glemslens søde aflad Livets sang er nu larm og støj En overdøvende storm af stilhed Den sidste skygge af håb er glemt Forfulgt af søvnløshedens visne drømme Drømmer jeg om døden igen Indtil der slukkes for længslens elendighed I min seng af torne plajes ingen sår Forrådt af illusionens efterveer Drømmer jeg om intethedens ro En frihed fra lede og sorg Den sidste flamme er slukket for længst Min sidste nadver badet i tårer Drømmer jeg om døden igen Indtil livets forbandelse forlader min sjæl Når alt er tabt Og alt er ødelagt Og selve viljen til håb er kvalt Livets træ, falmet gråt, og brændt Og efterladt som aske Det sidste håb er borte og glemt Indtil drømmen om døden bliver virkelighed

Submitted by Iron_Wraith — Jun 06, 2026