Vemod
D et sidste lys forsvinder bag bjerge klædt i blod Minder om sorg fra forgangen tid Et sidste farvel, til den jord jeg kaldte mit hjem I gru og død, i grus og støv – den åndsforladte planet Nedslåede sind, suger marv af benene Når blind leder blind, falder begge i graven Dommen skal findes i ruiner Velkommen til de dødes rige Velkommen til dødningehjemmet Omfavnet af skygger Hvor døde øjne lurer i mørket Lad mig ej rådne på seng Lad mig ej visne som halm Træde vande i sølet Svinde ind med sorg i sind Som I, sygne hen
Submitted by VladTheImpaler666 — Jun 29, 2026
Oh du, der i mørke forledte – du som drukner i hovmod Bærer dødens mærke på din pande Du der spreder rædsel og usandhed gennem løgne Så blændet af pompt og pragt Mens krig og død og pest og sult igennem verden rider Høste stormen skal du – som den vind du såede, nu er tiden at bryde op Jeg får at leve – I får at dø De fortabte der ledes af blinde En sang om længsel – leder dem mod mulden Undergangsprofetier I spå – så lad det være undergangen I vil få Nu begyndelsen er nær Når lyden af tusinder svært din dødsdom signer Skademenneske, æd din dom
Submitted by VladTheImpaler666 — Jun 29, 2026
L ivsgangen er slut – fremtiden glemmer Udvisker hvert et spor, nu menneskeværket ender Ingen træller for flere herrer, ej høster anden mands korn Mænd og våben daler Den evige strid – snart levn fra fordums tid Hvad spirede op må nu forgå Hjemstavnen er atter fri Smådyr og kryb stiller sulten på jeres usle lig Jorden, I skamløst besudlede æder hver en krop Mens skov og dal og hav, endelig ånder lettet op Slægternes marv – samler støv i martyres grav Det er en liden tid så jeg har vunden Så er den ganske strid med et forsvunden Sorgen tog freden, men døden tager sorgen Tavshed i aftenrøden – velsigner døden På Sjølunds fagre sletter Ved Østersøens bred Hvor skoven kranse fletter Der vil jeg finde fred Hvor sølverkilden glider Nu ved ruiners fod Her stolt i gamle tider Et kongerige stod Livets væld udrinder Mens evigheden venter
Submitted by VladTheImpaler666 — Jun 29, 2026
V andrer imellem de ældgamle krogede træer Under nattens kappe og de funklende stjerners skær Forledt, mellem kviste og grene Draget – betaget – alene Månens blege lys kaster skygger, der leder min vej Ind i dybet min længsel mig trækker Gammel som tiden, en ældgammel higen Som skibet i storm, der finder sin havn Verden omkring mig forsvinder Ind i evigheden mit legeme vandrer Hvor min sjæl forenes med den evige nat Derind – hvor mit sind finder fred Lyset forsvinder Jeg ganger ad mørken sti På et leje af grene og mos, på skovens bund jeg skal hvile Omringet af stilhed Tryllebundet af mørket
Submitted by VladTheImpaler666 — Jun 29, 2026