Koldt betragtes verden
Solen varmer Skove fældes Landet dyrkes Husdyr trives Menneskeheden Højt begavet Sår og dyrker Laurbærrene Menneskene Hylder arven Lever på Naturens nåde Høsten trives Byen vokser Forår nydes Yngel plejes Menneskeheden Hovmods fyrste Hviler sig på Laurbærrеne Menneskеne Glemmer at de Lever på Naturens nåde Vinteren kommer Pesten trives Ensom sommer Lykken vender Menneskeheden Resigneret Laurbærrene Visner, rådner Menneskene Glemte rent Naturen ejer Ingen nåde
Submitted by VladTheImpaler666 — Jun 28, 2026
Sort-hvidt hedeland, slud, sne Stride vækster uden skygge Tågede trætoppe i det fjerne Blegt, skyet vinterlys Kraftløse skridt Bryder sneens frostskorpe Hærget af kulde Vinter og sult Udsigtsløs kamp for sit Plagsomt forpinte liv Ingen trøst, intet mål Ingen retning Kun naturens storhed Dagene svinder Mørket tager over Intet er ændret De stærkeste står Restеn må vige Intet er hеlligt Livet blot redskab for den fortsatte arv Intet formål, ingen ånd Kun drifter Smerten råder
Submitted by VladTheImpaler666 — Jun 28, 2026
Morgenen gryr Heden lyser svagt gult Under den tøende sne En mosklædt lysning Indrammet af grantræer Med sne på vindsiden Smeltevand drypper ned Fra de høje træer Forsvinder i glasklar sne Vår Naturen byder sig til Skød og grav, uimodståelig Avl og død Ulven er atter her
Submitted by VladTheImpaler666 — Jun 28, 2026
En himmel fuld af stjerner Koldt hav så langt du ser Skibets hug i bølgen Kan du ønske mere? Alene skal du drukne Hver sømand; far og bror Små børn efterladte Alene kun med mor En angst, der intet nytter Hver langfart fører med Uvished kvæler livet Er skibet gået ned? Af havet drages unge En manddomsprøve står Af byen fodres havet Søfartsstadens kår Ofrene til havet Hvеr druknet, hvert forlis Giver ingеnting tilbage Sømandskabets pris
Submitted by VladTheImpaler666 — Jun 28, 2026
No lyrics have been submitted for this track yet.
Træerne synes ens Skoven uendeligt stor Bevoksningen overtager Selv dyrenes stier kvæles af krat Mørket trænger sig på Intet kan han nu se Kulden bider sig fast Skovens ukendte lyde tager til Retningen er for ham tabt I sindet kredser hans tro Rådvildt søger han hjem Vildfaren både i skov og i sind Han opgiver at finde vej Og knæler ned for at bеde Blindt stoler han på sin tro Troen som præstеrne flaskede ham med Drevet mod nord af sin tro Ingenting kendte han der Stædigt på halsløs mission Op gennem skoven søgte han vej Den blinde kan ikke se Tro flytter intet bjerg Han er alene fortabt Og ingen gud frelser ham her Ingen bønner kan hjælpe ham nu Med troen giver mennesket fortabt Troen fortrænger hans kamp for sit liv Han lægger sig ned for at dø
Submitted by VladTheImpaler666 — Jun 28, 2026
Solen daler ensomt, tavst Farver himlen rød af blod Skumring vinder, solen dør Blodet størkner, sortner Skygger kastes, vokser, gror Fulgt af kulde, stille vind Sniger sig på den kolde jord Spreder sig, tager over Månen gæster himlens hvælv Lyser kraftløst, mat og blegt Langt borte stirrer stjerner ned Evigt fjerne, kolde Evig kulde, evigt fjern Evighed som døden Tusind år i kunstigt lys I kristendommens skygge
Submitted by VladTheImpaler666 — Jun 28, 2026