Mzoraxc' Forbandelse

Ulvehyl høres fra Mørkeskoven i det højeste Nord: Skoven hvor natten og mørket hersker under måneskind. Storme de hviner i mellem de knagende stammer Og ulvenes hyl flagrer i mellem klipper, og fylder mørket med frygt Snefyldte fjælde i den evige kuldes dal Dalen hvor frost og sne hersker Vinterens snesvøb våger bag bjerge, Bjerge der skyder sig op af den evige tåge, som en trudsel imod vores store himlen Ravneskrig sig flænser igennem nattens tåge og blæst Lader sig høre fra alle fjerne destanitioner Tanken og Mindet, sendt fra Lidskalv Med et budskab om varsel, ,død og ulykke ”Mzoraxc riget og det underjordiske folk har rejst sig fra asken Datidens fjende er tilbage, vor verden er atter truet..” ”Mørkets herskere må stoppes, alt skal sættes ind i kommende slag. Lad hver en Skygge forsvinde, deres kød skal brænde og blod koges” En hær skal og vil nu samles En hær bestående af de bedste krigere Krigere fra nordens sande legioner Drag ud i vort Nord, mod hver en kyst, og hver en bjergtop Varslet er modtaget, forberedelserne er sat i gang.

Submitted by Sexy Gargoyle — Apr 18, 2026

Efter advarslen, vore legioner skulle samles Mænd i tung rustning red ud imod vore lande Alle kyster og hver bjergtop skulle nås For at indsamle elitekrigerene fra nord De mørke skygger rejste sig over vore lande Alt der før var levende, føles koldt, dødt og tomt Skikkelser der før kunne ses, forsvinder nu som tomme billeder Det var da død og mørke begyndte at overtage alt hvad der engang var til Byer og deres folk uddør, flygter og ligger øde hen i mørket Floder, søer og fjorde svandt hen, og luften fyldtes med en tyk tåge af kogende damp Alt levende der kommer den nært, steges indefra af forheksende dampe Skovene visner og dør, og fylder jorden med forstøvende aske En mørk magi skabt af de ledende 3 væsener af underverdenen Mzoraxc Frygtens skaber, lader den svage stå til ansigt med sin største frygt Mørkets herre, hersker over alt ondt du måtte finde i mørke, skygge og dunkelhed Dødens håndlanger, vil byde dig velkommen i den dybeste del af Mzoraxc efter din død Imens vi afventer vore rytteres tilbagekomst må der tændes op i ilden Alle smedjer skal lyse op, alt metal og stål skal hamres til våben De sidste overlevende træer må fældes for at holde gang i ilden Til solide skjolde, kun de fineste og bedste sorter skal bruges En skønne morgen kan vi høre, en stor rumlen komme fra det fjerne Vagtposten i tårnet hamrer alt hvad han kan, på en klokke, og blæser i hans horn Flere tusinde krigeres råb og trampen, giver os håb for at kunne nedbryde, Mzoraxc forbandelse De 4 nordiske legioner, er opdelt i 4 typer af krigere skovfolket; folket der kun bruger buer og små kasteknive. deres tøj og udstyr er altid er kamoufleret i naturens ånd de bor og kæmper bedst fra træets top, hvor hver en fjende kan skues (de bruger skovmagi, og alt deres udstyr bærer yggdrasils symbol) havfolket; folket med våben lavet af alt forstenet fra havet. deres tøj og udstyr stammer fra gamle skibsvrag. de kan lave nye flåder af alt hvad de måtte finde på deres vej. (de bruger havmagi, og alt deres udstyr bærer ægirs symbol.) bjergfolket; elitekrigerne der kan bevæge sig over/igennem alt som armor har de blot bjerggedeknogler, og kraniet bæres som hjelm deres våben, består af 2 kæmpe bjergsværd i hver hånd psykoptar der vil nedkæmpe hver fjende og trudsel de møder bønderne; krigerne vi normalt kender som vikingerne de kan bruge alt som våben, og vil med sikkerhed nedkæmpe fjenden (ofringer før hver en krig er en sikkerhed de bruger runemagi, og alt deres udstyr er mærket med nordens runer)

Submitted by Celtic Frost — Apr 18, 2026

På rejsen igennem fortidens store riger de 4 forenede Nordiske legioner mange mand måtte mistes En uklar skæbne, de alle var rejst imod For at møde og afslutte det endelige opgør med Mzoraxc i Den Mørkes Herre’s rige langt nede i underverdenen Under bjergriget Mordrum hvor det store slaget senere ville afgøres Da til de dødes sletter de var nået Ad de dødes vej de famlede sig frem Intet kunne beskues, I ildtågens dans uvejret fremførte Som stormen på vand, havde fortæret mange mand I 9 dage sad de ved slettens kant Uden vand og brød Alt havde de mistet Men den sidste dag Nye riger nu endelig kunne skues Mordrum var i sigte Runerne fortalte en historie Om et underjordisk folk Der kan gå på jord om natten Men ej om dagen, da lyset; Brænder deres kød Og koger deres blod De vistner og dør Derfor de bor og lever i de dybeste huler langt nede i Mzoraxc Under bjerge og sten Hvor det eneste lys, gives af de dødes fortabte sjæle Efter de mange hårde tab ofringer der nu måtte til vore menneskelige legemer en gave og hyldest til ældre guder stod ved offerplads, klar til blot kroppe de hang i galger og blodet det dryppede og flød fra det opskårede kød de dødes kroppe faldt til jord Deres død skulle forløse had Vises i form af fjenders massedød Da vi genopstod under forædres klinge Og tog vores riger tilbage Hornene de gjaldte fra de nordiske legioner Gungnen brød igennem jord Vor enøjede alfader red i front Mjølner brød igennem sky

Submitted by MetalElf — Apr 18, 2026

This track is instrumental.

Is this song not instrumental?

Efter den lange rejse vandrede vi langt om længe På bjergstien der fører videre ind til Mzoraxc rige En lang snoet sti der læner sig tæt op ad klippestykker der føles som nyslebne sværd Omgivet af en tyk og tæt tåge der hang os omkring vi kunne intet se Et forkert skridt og dybt vi alle ville falde ned i den mørke undergrund Skridt for skridt vi nærmede os Lugten af råddenskab og død blev stærkere En stank vi alle kendte fra slagmarken og vores bål fyldt med lig I det fjerne sås nu endelig bjerget Mordrum, der forsvinder op som skarpe spyd Derinde vi skulle finde vort mål: porten til underverdenen Mzoraxc En port bestående af 2 store massive døre af det hårdeste metal En port der altid bevogtes af krigere af Mordrum Krigere der står iklædt sorte kutter og intet ansigt ejer De vidste at vi var der, de havde kunnet føle og mærke vores levendes puls på lang afstand Skyggekrigere, vi nu skulle bekæmpe med vores våben dybet i de dødes blod (Havfolket, havde medbragt den reneste havolie, til Skovfolket En massiv ildsky af de skarpeste pile, flænsede nemt igennem Skyggekrigernes kød Bjergfolket, lod sig falde ud over klippevæg, som ravnen ville angribe dets bytte. Gedehorn, flækkede igennem hjerneskalpe i faldet, et flot blodbad det var. Mzoraxc dørvogtere var dermed nedlagt, og vi kunne nu passere porten til Mzoraxc) I underverdenen der intet ild kunne tændes i det døde Mordrum Alt var kun oplyst af døde sjæle der fløj rundt i dybe huler Store gotiske ruiner og borge var indhugget i klippevæggen Sorte floder, med både og broer bygget af knoglerne fra de døde kunne skimtes Fjendtlige dunkle skygger bevægede sig i øjenhulen Alle søgte de dybere ned i Mzoraxc verden, og gjorde klar til kamp De triste sjæle hviskede og sang deres sang til dig en sidste gang, inde i dit hoved De næste store slag, i denne verden, nu skulle stå

Submitted by Warbringer — Apr 18, 2026

Fjenden spottet blev, imod hver en horisont Elitekrigerne blev straks kommanderet i front I de døde sjæles skær, kampen stod Alt måtte ofres, selv vores blod Klinger de flækkes, og skjold splintres Alt blev sat ind, og Mzoraxc mindskes Skæbnegudinders klang, sang de dødes sang Valkyrier, feminine magter, ’vælgerne af de faldne’ Med Odin de rider til Midgård, for at udpege hans hird, Einherjerne Einherjer, de få der fortjener at komme til Valhal Valhal, Odins ærefyldte borg, hjemsted for vore kommende faldne Skæbnegudinders klang, sang atter de dødes sang ”Det er vor vilje hvem der falder..”

Submitted by Corpse Defiler — Apr 18, 2026

Hornene de gjaldte Da det sidste slag det skulle stå En vandring snart til endebragt Horder af krigeres råb de lød Da himmel og hav stod i et Og Mzoraxc rige det skulle falde Fjender vi hyldede, da deres massegrave vi gravede Misfostre dansede dødens dans for vore øjne, Gik i blinde deres endeligt i møde Forrådnelsens opstand, da porten til Mzoraxc underverden sig åbnede En svigens horde os væltede i møde, kun dødens udvej var at finde Døde lig sig rejste fra jorden, underverdenens legioner sig tilkendegav Deres våben som levende skygger, dansende iblandt afhuggede lemmer Fra mørkets budbringer et kald hørtes; ”Jeg skal aldrig uddø, for aldrig jeg levede, og her vi kommer for evig udslettelse til jer at bringe. Vi skal evigt leve i kaos’ rene destruktion.” Da stilhed endeligt herskede, kun en vision af støv og fantomer herskede. Død her blev til liv, hvor engang så stolte folk vandrede Tiden var her oprinden, sværdets sang blev her den eneste stemme Øjet sig lukkede for stedse, mens blodet faldt på uendelige lig Vandringen til underverdenen nu er tilendebragt Mzoraxc brændte ved det sidste slags rasen.

Submitted by BloodShrine — Apr 18, 2026

Fjorgynn: everythingThanks to Fjorsvartnir for sending these lyrics. Submits, comments, corrections are welcomed at webmaster@darklyrics.com FJORSVARTNIR LYRICS

Submitted by Cyberwaste — Apr 18, 2026