Lejres fald

I Nord plager hungersnød Kulden land for afgrøde kæmmer Frosten med sig bringer død Sulten true alle frænder Dog havets farere om et rige kvæder Med templer store, magt og hæder Hvor liv nu barskt for alle Daner En hær de samler fra alle klaner Fra Kimbrerland til kamp de kalder Samler Nordens stolte stammer De sydens guld vil bringe hjem Forenede fare mod fjender frem Med Daner i kamp til støder Germanske horder, blodets brødre Kejserens trone de vil bestige I Romulus og Remus rige Imperiets rigdom i overflod Fra vore våben dryppe romerblod For Mars de messe held i krig Dog hastigt skifte om til skrig Barbarers skarpe sværds klinge Legioners værn åbent tvinge Dog Nordboers list dem alle narre Ad sneklædt bjerg på skjold de fare Før, verdensherskere, levende guder Til Jupiter nu de svækket tuder Deres adel ej et ord få mæle Generalers kranier sat på pæle Nu Kimbrerkongen Kronen Kræve Sejrsråb i vinden svæve

Submitted by VladTheImpaler666 — Jun 27, 2026

Med ære vil vi følge vor fjende til døden Hropts kamptofter, ei kæmpe med halvt hjerte Blodig ofring, i rimtågens slør Vøluspa vejer slaget, i tarme de ser Suttungs ros, styrker mænd Blodig Skøfnung Tog slaget ihjel Få er de, som ved hvor det træ har sin rod Ingen gav mig at spise Ingen læskede min tunge mod hornet Livets træ som ei skåner Visner hen i grav Ved mørke skov, hvor skæbnen hviler Gudеrs kraft fandtes Da vil usåede, agrе spire Bredes vil, den kolde ondskav Så i runer, fra orme sale, dødens angst venter Spændte buer, had i sindet, og ravne våger

Submitted by VladTheImpaler666 — Jun 27, 2026

Tingløber hanner Ti ben ialt Med to om hver hale Halvandet par øjne kvalt Sværdet skinner I nattens måne Skovens mørke Veje glemmer Tavse skjalde Mod skoven drog De slette skjalde Som intet kan Kun styrke hadet Frem i hver en mand

Submitted by VladTheImpaler666 — Jun 27, 2026

I nattens tusinde måner Da på højen Kongen stod Mens landet svælger I blod Thi på nattens himmel kredser Krakes sværd Skøfnung fuldt af Blod Blot ofret hovedløs falder Sværdet drypper af fedt og bukkes Blod Våben smurt med dødes organer Den sidste strid er kommet Skjolds æt de kalder Guders slør kaster mod På højen Krakes hær stod Hornet blæser an Krakes Bjørn lagt i Brynje Kæmpe ved hans side I hver en kamp og Strid Kampen løber ilde Skæbnens lod de følger Thi det er Krakes sidste kamp Bravt kæmpet til alles sværd er faldet Ved Kongehal Krake ligger I dynger af våde lig Hans sønner i skygger står De hævn vil tage, I skæbnen Ni

Submitted by VladTheImpaler666 — Jun 27, 2026

Ej glemt var livet ved heden I tåge sank fortiden hen Til Ægirs rige deres liv nu bundet Ravne sang om den gamle æt Dem kun vente den våde grav Havets brusen kvalte håbet Hævntørsten der ej kunne hævnes På havets dyb de evigt fængslet Drageprydet kløve spor Blafrende ravnebanner Fanget i mørkets slør På havеts bund de hen dør Blodtørst dem lеde til Helheims port Unmættelig sult efter rigdom Herskere af skjalde hyldes stort Dog hæder og ære de glemme I dybet mørkt, deres skæbnes lod Hels kraft, deres fortabte sjæle Bortsvandt I de kolde vinde Ånder i dybet mørkt Vil aldrig hvile finde Døde kroppe sejlede bort Deres Sjæle fængslet Forevigt forbandede

Submitted by VladTheImpaler666 — Jun 27, 2026

Stene står i vinterskov Kong Skjolds æt mindes Et sidste levn der er ei knust Vor forfædres ånder tier Draget finder skovens ro Fakler lyser tre skygger Viser sig ved Blotets gang Offerkniv mod dyret føres Dyret drypper Blod I måne skygge kaster Stene rød af Blod Varmes med mod fra dyrets Blod Vinden blæser tanker stærkt Hviskende higer død Stenе står i vinterskov Kong Skjolds æt mindes Et sidste lеvn der er ei knust Vor forfædres ånder tier Drevet er de af had Pines ved det atter står Intet er gjort i tusinde år Styrke igennem Blotet får Tavst deres blik må hvile I sindet ånden lever På vor jord engang de stod Vi mindes dem med ære Dernæst det døde

Submitted by VladTheImpaler666 — Jun 27, 2026

Vid det eller ei Du ei vil drømme, du vil ei se Du frygter i samme At livet lever længst Døden dig henter snart Glemslen fortrænger dig Mørkt i din sjæl lever Had og smerte, stridsånd følger dig Forgangne fordums tider Det dyr du nager Langt fra veg du Nu langsomt viger du Kun den døde ser det ende Bespist af rådent kød Næring i dit halvhjerte finder Du ædes langsomt op Lyst så livеt ud Er du fortabt Strejfer livets vеj Kort det snart vil ende Ser du din fjende Glum er sø, hvor træer bære brynje Havet bider fra sig Vinde varsler vådt Glemte ei du lever, fryser tiden Isnende af kulde Jorden skælver i vold Viser sig som skyggemørk

Submitted by VladTheImpaler666 — Jun 27, 2026

I jernalderdalen, råder døde Et samfund der menes sikker Tre år i træk har høsten fejlet Frugtbarheden forsvundet fra landets furer Vinteren forværres Varsler evig kulde Venner bukker under Falder hastigt bort I frosten falder Et voldsomt vidnesbyrd Slette mænd er ofret I mosens træer hængt Fra dalens dødekult Vender skæbnens mørke I mosens træer hængt Stammens høvding varsler I tunge kvad Det gode blod skal flyde Atter fra Frejas sal Råde bod fra folk af Dvaler i sneens fald I mosens træer hængt Dødens kolde kult Kvæler livets kerne, I skoven vild Mystiske mørke, ved døde træer Høvdingen og hans søn Alene Blote ville Faren fra dødsishullet, skjult for de uindviede Dræber stammens flamme

Submitted by VladTheImpaler666 — Jun 27, 2026