I kong Skjolds navn
Krigen os kalder Vredens tårer, stod ham i øjne Tåge skikkelser, fra svundne tider Skal jeg holde fast omsider På ny, mit tungsinds blik Svæver nær, i denne drøm, endnu mit hjerte kær Sorger med måde, stor var den faldne Først ved hans død, var først ved hans gravhøj Grebet af sort rædsel Svang sin økse Krigen os kalder Da solen gik ned Lyste skummet som flammer Når sorte ånder blæser Og dødens skygge hvæser Dødens skygge Den bringer os livet Som Kongen har den givet Hårdhed skal herske Til vor tid ender Da ingen mand, andre skåner Hårdhed skal herske Til vor tid ender Dø stolt i krigens hænder Krigen os kalder Ud af søvnen, ud af mørket, frem i solens skær Red jeg syngende, med et blotesværd Red til der hvor hjertet brast, og håbet endte brat Frem mod vreden, frem mod døden I den dunkle nat
Submitted by VladTheImpaler666 — Jun 27, 2026
Smerte spydet slynget af Skjold Knytte kan krigsbånd stærke Bundne hårdt af vales tarme Sorgfuld Skjold holder vagt Såe han stande, fjernt fra solen Sal på Nastrand, dør mod nord vendt Edder dryppe ind af lyre, ormerygge salen ringle Jætteheim gnyer Aser tinge Skjold ryster, så slangen sig vrider i jættevrede Orm skår vover, ørnen gjælder Nebbleg slider lig Skabernes-skæbne-strids guder Den blodige gud Odin-sønnens - skjulte øde Ei sø, Ei jord, Ei høi himmel Skjold blæser hornet i sky Stjernens bærer med sværd og slid Rødner med blod Solskin sortner somre efter Bolte briste Ulv løb bort Til der bor hærfader Skjold dig bækker Skræk gudens, skued i øje Stærkt asken skævler Ringmuren brydes
Submitted by VladTheImpaler666 — Jun 27, 2026
Min krop lod sig Styre af skæbnens vej Mine tanker fyger I de dunkle skyer I sorte tåger Hørtes skovens varsler Hvor Krakes blote være Hans sværd for døden skærer Kløver din tomme sjæl I mørket kunne kampene mærkes Fra sale i hel det tordnede Krakes krigeres kampgejst Odins hoved-vi Offerlunden nær derved Hang døde afsjælede kroppe Sagte svingende i vinden I store skjoldungers tid Hvert niende år der blev Offerfester store holdt For Odins gunst og ære Ei kun død han med sig første Også kraft og liv han gav Ærefrygt for ham man følte I Hjorthals store sal Vor midtsjællandske aners stolthed I vores blod vi bærer Hvorend skæbnens os bringer Til kampens larm - dødens skrig
Submitted by VladTheImpaler666 — Jun 27, 2026
Sort hav, af mørke Stærk blindende gløder i søjler Dunkle røde, sort for oven Bølgende trone himmel Lagde et tag, over det forbandede land Kongen vil drage i kamp Ved sol opgang Besat af væsner Kæmpede med flamme sværd Skæbnen lå hen i dyb skygge Stenene var glatte af det mørke blod Bag dens mørke slør, og om dens trone Askefyldt landskab af skygger Klangеn fra hjertet, løb som døds klokker Han var svimmеl Og blodet dryppede ned i hans øjne Vor han nu skal hævne På randen af afgrunden Ilden, nede under, vågnede i vrede Himlen brast i torden Et langt rullende ekko Af ødelæggelsens drønen Ilden, vågnede i vrede Himlen brast i torden Ødelæggelsens drønen Et langt rullende ekko af blod Bristed i blod, er krigernes skjolde Kongen var hersker, omgivet af mørke Vinden taler, og lyder som en skygge Sort og kold hævn I Kong Skjolds navn Himlen brast i torden Himlen brast i torden
Submitted by VladTheImpaler666 — Jun 27, 2026
Fra højens mørke indre Bredte der sig en stank af død Visdom om fremtiden jeg finder I mit offers tarme og kød Ånderne fra mine aner Sjælen fra offeret tager Gudernes visdom jeg maner I blodet jeg skal finde svar I dybest trance messer jeg Hylder dem med skjulte ord Mine dystre tanker finder vej Til hvor slagmarkens faldne bor Optændt af hævnlystens vrede Hjertet nu fyldes med mod Fjenderne livet må lade Spildes skal niddingens blod Fordums tapre krigere skue Angreb hårdt vor modstander rammer Jahve's altar stå i lue Fjenders tempel ædt af flammer I tarmene jeg læser klart Straffes skal deres udåd snart Lysets tjenere trædes under fod Forfædres ære - Hævnes med blo
Submitted by VladTheImpaler666 — Jun 27, 2026
No lyrics have been submitted for this track yet.
Dog endnu engang, søger jeg striden Med hårde hug, vi helten hævner Frem mine mænd, mod fjende flokken Lad spydene suse, sving jeres sværd Ravn og ulv, vi ådsler vil skænke Ædle arvring, i slægtens ære Ei skal dit sværd blad gavne dig Selv om du runer har ristet i klingen Hekse kunstner, ei helten skræmmer Tro mig - Din tåbe Ei din troldom gør mig angst Dit liv skal du miste Ei mit sværd med svig du sløver Dine grimme krop i to jeg kløver Ravn og ulv Sært kan skæbnes tråede sno Tungt det mig falder Et genfærd, af dødens dybe søvn Over di hoved, hævnen kommer Sveriges svende svigter ikke Landet de bærge med mod og ære Tåber det er i, kun død er jeres lod Sejren vi får, sult af jeres lod Sejren vi får som altid Sejren vi får, sult er jeres lod Sejren vi får, som altid Ravn og ulv
Submitted by VladTheImpaler666 — Jun 27, 2026
Det er mig trægt tungen at røre Skjaldskabens lod at løfte Ej til hvad jeg ord kan finde I sindets dyb de sidder fast Frit jeg fordum formede digtet Viddets våben vel slebet Nu brænding bruser kold mod bred Foran min søns og fædres langdysse Snart min æt har nået enden Som en skov af stormen skæmmet Det fryder ej en mand at se Frændelig i høj begavet Mindes inderst i min sjæl Fader og Moders død Slyngеr et løvværk af minder Giver mig styrkе i sind Kunne jeg med sværd hævn skaffe Var Ægirs endekigt vis Kunne man håbe havet af fælde Jeg gerne i holmgang gik Men jeg fandt mine kræfter for få Åbenbar er min ensomhed nu Senest nu slægtens håb Fra livet taget Ofte følte jeg savnet af frænder Broderløs blottet i ryggen Til tankens kraft jeg tyr i strid Ene mand har lange øjne Hvor finder man en modig fælle Uræd for stålet, der vove tør Jeg farer med lempe når fjenden truer Når hirdens antal bliver færre Jeg stod mig godt med spyddets herre Odin's pagt mig styrke gav Indtil min gud vort venskab brød Sejrens digter sled vort bånd Jeg gerne til ham ofte blote Men Asebroder holdt mig hen Dog skylder jeg ham, skjaldes fader Han magt og visdom mig givet Ulvens banemand mig gav Mimers ven, blodsudgyder Skjaldekunst, digt at kvæde Et der gennemskuer alle Bedragere og avindsmænd Åbent fjendskab de bekendte Odin mig mit lod har lindret Og dog nu dette han mig byder Hårdt er jeg ramt Ventende på næsset jeg se Hel den nådesløse Huserer ved frændens dysse Dog skal jeg djærb og stolt Og med min gode vilje Mit endelig gå i møde Gå frygtløs ind i døden
Submitted by VladTheImpaler666 — Jun 27, 2026
Brat hævet fra dybet Vore forfædre vil forlade hels dyb Førend, dø, se død, skrig af frygt Druknet og dræbt Vædet i blod Vil den kristne præst blive ofret Og blive til sod Nede ved floden Jeg ser den gamle by Svøbt i blod Der hørtes kvinder Der blev kåde Fra floden skummer vandet Fra Hels krigers hoved Det ondsindede folk skal gøre bod Angstens skrig Kvalt i blod Førens månen afslutter Og sortner Mørkets kraft fra Hel de trækker Oksens blod strøes som violer en regn Hels hævn, står i de 11 tegn Hvorhen månen afslutter Oksens blod strøes som violer en regn Hels hævn, står i de 11 tegn Hvorhen månen afslutter Mørkets kraft, fra Hel de hævner
Submitted by VladTheImpaler666 — Jun 27, 2026