Hin vordende Sod & Sø
Et sidste Lidelses Qvin flærres hist af vældige Skoguls Uvær, til Slagmark rinner Hugghav naar Glavinds Higen hvile maa Mod Frænders Skiød for Baner at melde de intet længer ere, thi disse skal Færden til Hvergelmes Bredder afskyelige gaa "Dagr myrkvar ok dóttir míkil Nǫrvis er fǫlr, kyrr krefjar hon til víss um lif yðar at ráða; flóð fleina - sára orns nautr eigi lengra átti, ok kvennskikkja kallaði á Þér af Helvegum" Af Helvegum Skiønt for Svig ved Drot forkiært eders Lagnad age skal, der Gjóll rungende hamrer grumt efter disse Mænd bange Bi Angerbodas Datter at giæste i Eljudne, forblommet Sal; Ganglot ledte til Fordømtes Gilde ved Hungerstider lange "Dagr myrkvar ok dóttir míkil Nǫrvis er fǫlr, kyrr krefjar hon til víss um lif yðar at ráða; flóð fleina - sára orns nautr eigi lengra átti, ok kvennskikkja kallaði á Þér af Helvegum" Hnigin er Helgrind! Af Helvegum Þangat æðra er
Submitted by Sexy Gargoyle — Apr 23, 2025
Thi en Tørst; giv mig noget af hin brændende Børst! Idelig higende efter at druknes i udhungrende Qvider Lav Felen spille til Dans; Piger yndige jeg giver min Ans Ingerid, ingenlunde skal De nemme just hvor jeg lider Til Helved med Aslak Smed og jer Lunde-Bærmer med, der stummes i Hvisken og Nid Paa hin Tun hvo Dansen stod voldes nu mit vaage Taalmod Leiten er nær; velende I ere, Faafængt at begiære min Grid! Ingen Pige velig bestrider en gyntsks for en graanets Haand O, Ve og Lede; finnes her nogen yndige der kan volde Mon? Aat Gildes Tun blandt Hedalsfolket en Mø forkunn lod mig Hægstadbondens Datter blindt forsømme; for dit Leie kan jeg nys komme i sortladen Lys, thi over Mulmets Varulvham dit Blod at tømme! Brudgommen tryglende om hans saa kiærkomne Blom jeg fra Stabbur skulle hente; "Ingerid vil ei paa Laasen lette Klarer De bedaare hin Kiætte, vil De faa een Stud til dit Traa om De mi Ingerid vil hente!" Saa svandt Peer; blottet for Tilsyn noget mer hvorimod Tunet i Argskab skaaldet livlig op Men nu op i Skrænten steil de skielnet ham; og over hans Skulder; unge Ingerids Krop! Knoger hvidnes i Avind, der sværtes balstyrig hin Smeden attraaende efter eders Skiærsilds Hier; hvor Hinmanden selv giør op jer Bod i idel Bel, dog een ung Mø i hint Hurlumhei siauende tier: "Vil min Peer da attende til mig saa trofast vende? Hengiven skal jeg nu li, og aldrig til nogen anden søge Trøst; Vaar og Høst venter jeg dig for al Tid"
Submitted by NecroGod — Apr 23, 2025
Kom til mín Heyrðu sál mína kalla Stend i skuggunum ok bíð Eftir þér Komþú, taktu mik með Rikið mitt bíðir Ek þrái þinn líkama Augu þín brosa - hendumar skelfa - komþu! Komþu maður, komþu til mín Allt mitt getur orðið þitt Komþu madur, komþu til mín Ek em allt sem þu villt fá Kastaþu frá þér lífi þínu, þinn sársauki ok veikleiki Leyfþu mér að sýna þér hvat gleði er Yfir Gjoll við vöndrum Ekki berjast i mófi mér - Ek véit þu vilt mik það er ákveðíð, þínn örlög em ék Komþu, komþu med til Helheims Komþu maður, komþu til mín Allt mitt getur orðið þitt Komþu maður, komþu til mín Ek em allt sem þu villt fá
Submitted by Sexy Gargoyle — Apr 23, 2025
I begsorte Fieldkamre bløde, hvor Myriader af Øine vil gløde over kristenblodig Hold forkunn til hin vordende Sod og Sø Bragt til Rondefolkets Herskab, saa mellem Afaat og Troldskab, stiller Aases Enbaarne hen om at ægte Trolddrottins fagreste Mø I utaalelige flærrende Hyl, qvinende Jammer, hungrende Troldbørn legende ham rammer: "Flærr ham, bid ham, skiær ham, riv ham, lav os bryde disse skrøbelige Ribben an!" Fra Bjergthronen vældig fornemmer De fortrolige Broses kløgtige Tale: "Forhenværende Drot nu attraar efter en thi vaares beslaatte Æt at se til Der er intet Skilnad mellem Trold og Mand, skal Søn prud bære Hale, med de Tilsagn skiænkes min Datter og halve Troldriget i medgift dertil; Hvad udenfor Rondernes Grænser, sværg De aldrig mere enser, thi at kræve min Datters Gunst Dagslys væmmelig skal De sky Blivende Herre over min Flok; Peer, vær Dem selv - nok! Skiære Dem i Øiet skiævt saa alt Dem gildt tykkes i dunkel Vy" "Drukken Galmands Snak; at flærre Øiet et Hak, intet længer begiærende at raa over et Troldpak" "Min Peer, forsøm mig dog ei, thi før Aaret lier med Eders daarende Attraa mit Nors Far De bliver" "Løgn! Aabne Rondeporten, slipp mig hen ud! Løgnagtig er Førkiens utaalelige Sut" I Broses brændende infame Foragt over Hvad der Peer dog haver sagt, for tusind hungrende Troldbørn ham ubønhørlig saa bliver bragt: "Flærr ham, bid ham, skiær ham, riv ham, kast hans skrøbelige Skrot inn i Bjergvæg!"
Submitted by Infernal Flame — Apr 23, 2025
Bag Skindskov et Grin af Malice blottes over hin arrede Facade Naar Hingsten over Hav uden Lise færdes thi Krists Guld at lade Over Hav det færdes, der Enker atter forfærdes Farleis Ende nu i Havn med Dødens Hærtog i sitt Favn Hvor dierve Mænd fraader i Galskab og dækker hint Land med Blod, skal Ilden galei i Bævens Drab over hint Land hvor Solen stod Domine, te appellabam Domine, audi curam nostram Domine, vide operem mortis Cantant inferi lucto patris Domine, te appellabam Domine, te appellabamus
Submitted by SerpentEve — Apr 23, 2025
This track is instrumental.
I Silhouetter fra Dørgløten skimtes grave Mænd i Hin stolte Jarls Klæder, og Værger vil drikke dybt af Norges høibaarne Æt og De fortrolige nære Jarlens Henseender ere klare; Hin vordende Thronarving er begiæret død; atter skiærer bistert Staal giennem Qvin ... og Noret dræbes i Morens Skiød I Oblivion vil Nederdrægtighed spire I Oblivion Efterbyrden skal vansire De haver ingen Kunden om Gammel Barselssed Saa lagnadstung denne Dag; akk, hin Barselssed Noget Utyske vanhelsige spiætter mellem Dauskrotter og hviner efter Afaat hæslige, der saa frigid i Kiøldens Bryst blir eders Livskraft deprivert thi at dulme sveltende Lyst Utysket hinsides Taagen vældige svandt vendt mod Nord, mod Aftensolens Rand hen ifra en tilforn Kongsgaard vakant Saa kom Pesten over Hint ganske Land Langs Alfadervei og Grænder ligger Folk i Sygdom svøbt Bag Tomhets Aasyn raader Pinsler i Nederdrægtighed døbt I Oblivion vil Nederdrægtighed spire I Oblivion Efterbyrden skal vansire De haver ingen Kunden om Gammel Barselssed Saa lagnadstung denne Dag; akk, hin Barselssed Henfalden jeg tæres hen i ligesæl Stilfærdighed; mit Kiød til dig er given Favn mig i dit Malum Drikk af svulne Vunder Slit Livets Baand grum
Submitted by VladTheImpaler666 — Apr 23, 2025
Et forlorent Stille hviler over disse Lænder hvor noget forbistret venter i Mulmet hen; Agtende jeg færder med Værge i Hænder, skiønt, ved et blot Von om at undgaa dem Taagen rundt min Lagnad saa svinner; favnet i Trolddoms infame Intermesso Forenet i Vondske - alt mig i Hu rinner Dimensioner hinsides vaares egen Realia Op af Bisterlitiernets Bund stiger nu tusindvis af Utøi; se, Nivlheim-Portens Sund! De vise har mig saa fortalt; Naar Malices Yngler danser, sort de haver Lagnaden malt Min Kløgt forringes; i Oversanselighed svøbt Fortumlet af Bævens Fabler saa lammende Larmen af klaskende Fødder og Klør i Muld; O, Spektakel, ophør! Rædsel saa lammende Bisterliskovens Creaturer mig antræffer og Grene forræderske mig bemægtiger, Mine Øine! De bedrager mig! Skiær de ud! Jeg saaledes min sidste Akt nu betræffer Flygtende, med et vaagt Haab - faafængt Jagtet ned fra alle Kanter - indestængt I Bisterlihøens Juv min Historie endes: "O, Smukke Død! Eders befriende Favn Besørg nu min Familia, mit Altets Savn! Vaag - thi jeg bodet med mit Corpus - over de, der venter Hiemme til Huus Lav mig se min Hustru og mit Nor Lav hende høre mig i Vindens Sus Lov mig at bringe mine sidste Ord til de, der venter Hiemme til Huus"
Submitted by Corpse Grinder — Apr 23, 2025
Hin Ãreskiændselens profane Scene belyst i Tusmørkets Skodde hvoraf skaanselløst Evenement fugtige Ãine atter hin maa beskue Herre Odin, skiænk mig Vigør til et urokkelig Sind jeg her ei raadde og forbarm hin Horg, bereist med mine egne Næver - nu i Lue Alt nu fordærves af Hvide-Krist Jærtegn paa hvad der skal gry iagttag, vaares Tid svinner hen Kiære Broder, Voluspaa sandes Vargr i véum Knælende henimod bebyrdet og ildsvien i Melankoliens idelige Baand, ei kunne jeg fornemme Faren der min margstiaalne Skrot rammer; Hint Banesaar der blev mig voldt ved Hvide-Krists pestsorte Haand Nuets Græmmelse mig gav Forstand til at færdes i anselige Flammer Alt nu fordærvet af Hvide-Krist Jærtegn paa hvad der nu gryr iagttag, vaares Tid er svunnet hen Kiære Broder, Voluspaa er sandet Vargr i véum [English translation:] Wolf In The Sanctuary25- Eilivs' Death The profane scene of honour-desecration gleamed in the mist of twilight Of which merciless events, moist eyes must behold again Lord Odin, grant me vigour for an immovable mind I didn't control here And have mercy on the temple, raised with my own fists - now on fire Everything now is tainted by White-Christ26 Omen on which it shall dawn Look, our time disappears Dear brothers, Voluspa27has been sent Wolf in the sanctuary Kneeling down burdened and fire-scorched in the eternal bond of melancholy I cannot perceive the danger there where it hits my weak body The mortal wound was caused to me by White-Christ's plague-black hand The moment's grief gave me the sense of going in big flames Everything now is tainted by White-Christ Omen on which it shall dawn Look, our time disappears Dear brothers, Voluspa is sent Wolf in the sanctuary
Submitted by johnmansley — Apr 18, 2026
Et dystert Aasyn over emansipert Siæl jeg hæver alterert af hint varme Blod i Sneen hen i Sorgens Omfavnelse jeg knytter blodige Næver under en graadende Himmel, kun een red Hiem Thi Ginnunga-Gab staar over mig i Kvæld og vred Tor harmer en rystende Moder Jord Sværget ved Graven, min Viv Blodhevn Maatte jeg beskikke mit Liv Blodhevn For al Tid at erindre hvor De maatte lide under Hvide-Krists Staal dit Liv om at bøde ei lod konverteres, forgiæves skulle stride følge dig jeg skal om Hel jeg maa møde Hvor Nattens Fyrste trolig blaaser ud min Ild jeg tørrer Hænderne for Dug, min faldne Bror Sværget ved Graven, min Viv Blodhevn Maatte jeg beskikke mit Liv Blodhevn Vinden gialder forgylt mælt af vaare stoute Fædre Hin Elegi svøber Maaneskin i Lød af Blod Disse Faldne med Nidkiærhed jeg vil atter hædre under reiste Stene til Ære de hviler i Ro
Submitted by Infernal Flame — Apr 23, 2025
Oðinn sá ert á Valhall Ek helga Nafn Þínn Gef honum i sinum Harmi hans Lif, sá vill hann Hemni getá. Villir ek fara a Valhall - eigi takit Þér Lif honum, vér min Gef vit míkil Styrka a Jarðar ok a Valhall Bloðhemnr - dú helðr oss frá Illu!" Ek em eigi dauðr, min Bror Ef ek finnr Banumanni min, Þár mun ek láta Hring blóðrauðan um Hals honum
Submitted by Morgoth — Apr 23, 2025